Skærpet straf til T.Hansen
Østre Landsret skærpede straffen mod T.Hansen og ejer Bent Jensen i fyrværkerisag, da dommen blev fastsat onsdag.
T.Hansen og Bent Jensen blev fundet skyldige i såkaldt "mærkefalsk", som er markedsføring af ompakket ulovligt fyrværkeri.
Virksomheden skal desuden betale en bøde på 250.000 kr, mens Bent Jensen skal betale en bøde på 50.000 kr. Det er en væsentlig skærpelse i forhold til Byretten. Byretten havde helt frifundet ham for fængsel og fastlagt en bødestørrelse på 200.000 kr.
Retten besluttede desuden, at T. Hansen ikke skulle frakendes retten til at sælge fyrværker. Vurderingen var, at det var en enkeltstående hændelse. Samme vurdering var byretten kommet frem til.
Ikke orden i penalhuset
Trods skærpelsen af straffen holder Bent Jensen hovedet højt.
- Jeg er utroligt glad for, at der nu er sat et punktum i sagen, og jeg er særligt glad for, at den er afgjort ved hele to instanser. Jeg erkender, at vi ikke havde orden i vores penalhus i sommeren 2011, og jeg har hele tiden vidst, det ville få konsekvenser, siger Bent Jensen ifølge epn.dk.